Oplevelser på Pandebjerg Gods

Oplevelser på Pandebjerg Gods

På Pandebjerg Gods kan du opleve en lang række spændende ting.

Oplevelsesaktiviteter i naturen på Pandebjerg gods

Tur til Æbleparadiset - Godsernes æbleplantager danner rammen om en dag hvor folk får mulighed for at plukke forskellige sorter af æbler og presse most ved hjælp af en primitiv presse. Der arrangeres en konkurrence hvor man skal gætte typen af æbler og most, nogle er syrlige, andre er søde. Turen afsluttes med the og kaffe og æblekage i "Rullestuen" på Pandebjerg. Alle får mulighed for at tage de æbler de har plukket, og det most de har presset med hjem, samtidig har de mulighed for at købe godsernes eget producerede æblemost på flasker.

Oplevelsestur efter solnedgang i skoven, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden. Fortælling og formidling om skovens fugle og dyreliv. "udesidning", hvor folk bliver placeret alene forskellige spændende steder i skoven eller ved stranden for at suge sanseindtryk til sig, og så hentes man efter ½ time. Aftenen sluttes af med  mad i bålhuset ved stranden med udsigt over Guldborgsund, hvor der blandt andet snakkes om hvad man har oplevet ved udesidningen.

 Kom med, og oplev hvad der sker i hverdagen på et gods og en herregård

Rundvisning på godsernes driftsgrene, samt smagsprøver af fødevarer produceret på godset "fasan,rådyr, æbler og most".

Her fortælles om landbrug, frugtavl, skovbrug og jagt på godserne. Der rundvises på
alle driftsgrenene, så man får et indblik i hvad der foregår af spændende ting på et gods anno 2012.
Afhængig af årstid vil der være forskellige temaer. F.eks. en rundvisning, hvor der ses på de forskellige maskiner der bruges i landbruget, og en efterfølgende tur til en mark, hvor der høstes eller laves markarbejde. Det kunne også være en tur ud til æbleplantagen hvor man ser på plukningen af æbler.